Et sjovt live datingkoncept, hvor deltagerne løbende skifter pladser og kommer på mange dates på kort tid. Du bliver modtaget af en vært, der giver dig dit velkomstmateriale og viser dig, hvor du kan mingle med de andre deltagere af dit køn, mens I venter på, at speeddatingen går i gang.
Du møder mellem 6 og 12 singler af det modsatte køn. Hver date varer 7-10 minutter, og der køres op til 12 runder med to pauser. Undervejs udfylder du et match-ark og krydser af, om du ønsker kontakt med dine dates bagefter. Er I begge gensidigt interesserede, får du 1-2 dage efter eventet en mail med din match-date.
































































