Pianisten Niels Lan Doky går sammen med vokalisten Junior Scaife om en jazzet julekoncert, hvor kendte julesange får nye, swingende og soulfulde arrangementer. Scaife er kendt for sin kraftfulde stemme og sine rødder i gospel og soul, og han bringer stor følelsesmæssig dybde med sig på scenen.
Sammen med Niels Lan Doky medvirker en trio med Tobias Dall på bas og Nikolaj Dall på trommer. Programmet spænder fra klassikere af Nat King Cole, Ella Fitzgerald og Donny Hathaway til nyere julesange af blandt andre Ariana Grande, Ed Sheeran og Elton John.




































































