BarselsBoblen Café er et uformelt samlingssted for barslende forældre og deres babyer. Her er der måtter og legetøj til de mindste, mens de voksne kan købe billig kaffe og te.
Caféen er et godt sted at møde andre barslende mødre og fædre, der bare har brug for at komme lidt ud med barnet. Du behøver ikke gøre dig fin, og det er helt i orden at komme direkte fra en travl hverdag med baby.






































































