Marianne Mogensen instruerer i maveleje-lege og babymassage på Barselscaféen på Hovedbiblioteket. Det er vigtigt for babyens udvikling at ligge meget på maven, da det styrker ryg og nakke og lægger grunden for at kravle og sidde senere.
Workshoppen byder på mange øvelser, idéer og tips til maveleje-lege med simple og billige redskaber. I den sidste halvdel fokuserer I på babymassage, hvor I sammen afprøver massage til leg, stimulation og til at lindre fx en træg mave.





































































