Et varmt og fantasifuldt juleeventyr for børn om at finde sin egen styrke. Historien foregår i Julemandens kongsgård, hvor alle nisser har en funktion, undtagen nissen Theo, som ikke ser ud til at kunne noget.
Theo begiver sig ud på en lang rejse og møder en række forskellige væsener. Undervejs lærer han at se indad og ikke lade sig påvirke af, hvad andre gør og opnår. Forestillingen med Cille Viola Brandt Petersen og Morten Hembo rummer både eventyr og eftertanke, og den slutter, hvor Nordpolens is stopper, med et blik ned i havet, hvor Theo for første gang ser sit eget spejlbillede.











































































