Babysalmesang i Kastrup Kirke er et uformelt og populært tilbud for babyer og deres voksne. Med sang, tørklæder og sæbebobler skabes en rolig og nærværende stund i kirkens rum. Forløbet understøtter barnets musikalske og sansemotoriske udvikling, og de voksne får inspiration til sange, de kan synge derhjemme.
Denne aften markerer afslutningen på forløbet. Efter den rolige halve time i kirkerummet rykker man over i konfirmandlokalerne, hvor der er kaffe, frugt og tid til at snakke sammen.










































































