Et roligt hold for dig, der vil have ro, nærvær og en dybere forbindelse til dit åndedræt og til kroppen. Der er plads til alle, uanset om du har stress, smerter, en høj alder eller aldrig har prøvet yoga før.
Alle øvelser foregår siddende eller med støtte fra en stol, så du skal hverken ned på gulvet eller op i svære stillinger. Der er også tid til vejrtrækning og afspænding. Over tid kan stoleyoga mærkes i form af lavere stressniveau, mindre spænding, bedre balance og mere styrke og bevægelighed i led og muskler.
Holdet er et hensyntagende hold med højst 7 deltagere, så underviseren kan tage hensyn til hver enkelt. Ved første gang skal du underskrive en erklæring, der bekræfter dit behov for denne type undervisning. Uden underskrift kan du ikke deltage.




























