Aftenen er en farvel-fest for Tårnby Park Studios, som markerer stedets sidste arrangement i Tårnbyparken efter samarbejdet med boligorganisationen Tårnbyhuse. Der er bogreception for udgivelsen THE BURB / FORSTADEN, en teatermonolog om studiets tilblivelse, baseret på Andreas Liebmanns erfaringer med kunst, teater og performance i Tårnby. Bogen rummer drømme, hverdagsdramaer og mange af de mennesker, der har været med i stedets historie, og den legendariske SELF MADE CAPITAL-performance aften har en central plads.
Programmet byder også på performanceforestillingen UNHOLY TEACHINGS OF THE WITCH af Vala Foltyn og en suppe tilberedt af Cecilie Ullerup Schmidt, der er fast ghost-co-kurator for stedets festivaler.


































