Tumle Rugby er et hold for børn mellem 2 og 4 år, der gerne vil lære at boltre sig med en bold. Træningen er bygget op om sjove rugby- og boldlege, og målet er at give børnene glæde ved at spille og styrke deres grundlæggende psykomotoriske færdigheder.
Holdet lægger vægt på teamwork, respekt og venskab. Gennem sæsonen introduceres børnene legende til de mest basale rugbyfærdigheder. Der er også en snack efter træningen, så husk gerne jeres egen drikkedunk.



















