Kom til et inspirerende foredrag med biolog og naturformidler Morten D. D. Hansen om Danmarks mange fuglearter. Med afsæt i bogen Jeg ser på fugle deler han sin begejstring for fuglelivet og giver gode råd til, hvordan du selv kan gå på opdagelse efter arter i både byen og naturen.
Morten D. D. Hansen er kendt for at formidle naturvidenskab i øjenhøjde og med stor entusiasme. Arrangementet er en del af Københavns Bibliotekers festival Vild med videnskab, som byder på faglitterære og videnskabelige foredrag og talks for voksne om mange forskellige emner.


















































