Hvem har egentlig magten, og hvordan får man den? Det spørger fire skuespillere i ni selvstændige episoder, hvor hver af dem prøver sit eget bud på et umuligt spørgsmål.
Forestillingen er et rock'n'roll-teatereksperiment uden sikkerhedsnet. Scenografi, kostumer og handling bliver skabt undervejs og ændrer sig fra uge til uge og fra aften til aften. Medvirkende er Niels Ellegaard, Nanna Cecilie Bang, Vigga Sidenius Guldhammer og Tobias Leander, og instruktør er Henrik Grimbäck.






























