En elg har i dag sat Kikhavn på landkortet, men det er langt fra første gang, at et af de store skovdyr har valgt Nordsjælland som opholdssted. For næsten 100 år siden var en enkelt elgko så fast et indslag i lokalsamfundet, at hun nærmest blev en egnsberømthed.
Det hele begyndte i september 1933, da en elgko pludselig dukkede op i de nordsjællandske skove. Ingen kendte hendes oprindelse med sikkerhed, men det mest sandsynlige er, at hun var svømmet over Øresund fra Sverige. Hun slog sig primært ned i Gribskov, og hurtigt fulgte både presse og offentlighed interesseret med i hendes færden.
Landbrugsministeriet tog sagen alvorligt. Allerede i december 1933 fik elgkoen en ekstraordinær fredning, der senere blev forlænget, så hun frit kunne vandre rundt i skovene.
Fast gæst hos bageren
Efterhånden blev elgkoen ganske tam – og det på en måde, de færreste ville have forudset. Ifølge avisens eget arkiv udviklede hun en fast søndagsvane: Hun opsøgte bageren ved Gadekæret i Helsinge og lagde sig på græsset i længere tid ad gangen.
Formålet lader ikke til at have været mystisk. Hun ventede tilsyneladende på, at bagerens kunder ville dele et stykke morgenbrød med hende – og det er næppe utænkeligt, at de gjorde det.
Det var en usædvanlig tilværelse for et vildt dyr, men elgkoen trivedes åbenbart under de nordsjællandske forhold.
Kort romance og store forhåbninger
I september 1942 fik elgkoen selskab. En svensk elgtyr svømmede i land ved Rungsted, og de to fandt hinanden. Men kærligheden holdt ikke længe – i januar 1943 blev tyren fundet død i Teglstrup Hegn som følge af kronisk forstoppelse.
I 1946 prøvede skæbnen igen, da to nye svenske elgtyre ankom til Nordsjælland. En af dem fandt sammen med elgkoen, og forhåbningerne var store: Måske ville Danmark for første gang i årtusinder opleve en elgkalv født i naturen?
Det blev ikke til noget.
En stille afsked i Valby Hegn
I oktober 1951 faldt den efterhånden gamle elgko om i Valby Hegn. En dyrlæge blev tilkaldt, men kunne ikke gøre noget for hende. Mens det skete, bevægede den svenske elgtyr sig rundt blot få meter fra sin udkårne.
Historien rørte mange. Flere aviser bragte egentlige nekrologer over den berømte elgko, og enkelte omtalte med en vis omhu den efterladte elgtyr, der nu var alene.
Oplysningerne i artiklen stammer fra avisens eget arkiv samt fra bogen Naturnationalparker og de store dyrs genkomst af Rune Engelbreth Larsen.
