Et hold for dig, der vil have effektiv helkropstræning med god tid til at komme rundt i øvelserne. Fokus er på at styrke musklerne, forbedre konditionen og balancen, og du går fra timen med god energi og en fornemmelse af at have brugt hele kroppen.
Timen starter med grundig opvarmning med fokus på balance og koordination, efterfulgt af cirkeltræning med fire styrkeøvelser, som gennemføres to gange. Der trænes på egen måtte med håndvægte og elastikker, og øvelserne kan tilpasses dit niveau. Timen afsluttes med rolig udstrækning på måtten.















































































