Det 30-årige, fastforrentede 5-procentslån med afdrag er igen det toneangivende realkreditlån på det danske boligmarked. Det sker efter måneder med gradvise rentestigninger, der på bare tre måneder har gjort det cirka 600 kroner dyrere om måneden før skat at låne en million kroner i et fastforrentet lån. Det viser beregninger fra Realkredit Danmark.
Rentestigningerne rammer ikke kun den enkelte boligejers pengepung. De påvirker også adgangen til boligfinansiering, fordi banker og realkreditinstitutter kreditvurderer boligkøbere og -ejere ud fra det toneangivende lån. Kan man ikke dokumentere råd til ydelserne på 5-procentslånet, er lånet uden for rækkevidde.
I de såkaldte vækstområder som København er kravene endnu skrappere. Her skal boligkøbere kreditvurderes efter, at de kan bære det toneangivende lån plus ét procentpoint ekstra. Reelt betyder det, at den, der ønsker at købe en ejerlejlighed i hovedstaden i dag, skal godkendes til en rente på seks procent.
Pres på boligpriserne i København
De stramme kreditkrav kombineres med et støt stigende udbud af ejerlejligheder i København siden nytår og udsigten til højere boligskat for kommende lejlighedsejere. Tilsammen trækker disse faktorer i retning af lavere priser i landets dyreste boligmarked.
Chefanalytiker Nicolas Norby fra Realkredit Danmark peger dog på, at billedet ikke er entydigt negativt. Gode vækstprognoser for dansk økonomi, rekordhøj beskæftigelse og stigende reallønninger lægger modvægt til rentepresset.
»Vi vurderer, at det samlet set betyder, at vi det næste år kommer til at se et boligmarked i København, hvor priserne kommer til at ligge fladt i forhold til nu,« siger han og tilføjer: »I andre dele af landet som for eksempel Aarhus, Odense og Aalborg forventer vi stigende boligpriser.«
Mellemøsten og inflationen afgør rentevejen
Prognosen bygger på en forventning om, at konflikten mellem USA og Iran løses inden for overskuelig fremtid, så olieforsyningerne gennem Hormuzstrædet normaliseres og energipriserne falder. Holder det scenarie ikke, er risikoen for en ny inflationsbølge reel.
Forbliver oliepriserne høje hen over vinteren, kan det slå igennem i priser på fødevarer og andre varer, udløse lønpres og sætte gang i en inflationsspiral. Det ville potentielt tvinge Den Europæiske Centralbank (ECB) og den amerikanske centralbank, Fed, til at skrue renterne endnu højere op.
Ifølge Bloomberg vurderede investorerne mandag, at ECB med 90 procents sandsynlighed hæver renten med 0,25 procentpoint på mødet i december, og at ECBs ledende rente om et år vil være steget fra de nuværende 2,5 procent til 3,25 procent. Fed, hvis ledende rente i dag ligger på 4 procent, ventes ifølge samme kilde at nå 4,75-5,0 procent inden for det næste år.
