Alternativet i Københavns Borgerrepræsentation vil hæve prisen på en parkeringslicens til op til 30.000 kroner om året. Det er en stigning på næsten 12 gange det nuværende gennemsnit på 2.500 kroner, som københavnere betaler i dag.
Målet er at presse bilejere til at gentænke, om de overhovedet har behov for en bil i byen – og dermed frigøre byrum, der i dag er bundet op i parkeringspladser.
– Vi har for mange biler i København, og det har ret store konsekvenser for, hvilken by vi har, siger Karoline Lindgaard, gruppeforperson for Alternativets gruppe i Københavns Borgerrepræsentation.
Kvadratmetre til parkeringspris
Argumentet fra Alternativet handler om kvadratmeterpriser. En parkeringsplads optager betydeligt byrum, men prissættes langt under det, samme areal ville koste som bolig eller grund. Det finder partiet uretfærdigt over for alle andre, der deler gadeareal med de holdende biler.
– Vi synes, det er fair, at man betaler den værdi, som de her kvadratmeter faktisk afspejler, siger Karoline Lindgaard.
Partiet har endnu ikke fastlagt en konkret pristrappe med mellemliggende niveauer. Det skal ifølge Lindgaard afhænge af forhandlinger på rådhuset, og 30.000 kroner er den øverste grænse i forslaget.
Kritik om social skævhed
Forslaget rejser spørgsmålet om, hvem der reelt kan blive ved med at have bil i København, hvis priserne sættes så markant op. Alternativet er opmærksom på problemstillingen, men peger på, at lovgivningen i dag ikke giver mulighed for at indkomstdifferentiere beboerlicenserne – altså lade prisen afhænge af, hvad man tjener.
– Det er sådan i dag, at vi ikke har lovgivningsmulighed for at indkomstdifferentiere de her beboerlicenser. Det så vi meget gerne, at man kan, siger Karoline Lindgaard.
Over for dem, der ikke vil have råd, peger hun generelt på behovet for økonomisk omfordeling i samfundet – og tilføjer, at langt de fleste biler i København ifølge partiet står stille 95 procent af tiden, og at mange derfor ville kunne klare sig med en delebil.
Ingen regnestykker klar
Alternativet kan ikke oplyse, hvor mange penge forslaget vil generere, eller hvad provenuet i givet fald skal bruges til. Partiet har derfor heller ikke et konkret svar på, i hvilken grad tiltaget ville kunne finansiere forbedringer af den kollektive trafik i hovedstaden.
Forslaget skal forhandles på plads med de øvrige partier i Borgerrepræsentationen, og det er uvist, hvilken opbakning det vil møde. Prisstigningen kræver politisk flertal, og Alternativet sidder ikke selv på magten i rådhuset.
