Et finanslovsudspil lægger op til en afgift på 200 kroner per krydstogtgæst, der anløber danske havne. Motivationen er tydelig: I København oplever man et stigende pres fra krydstogtturismen, og politikerne vil gerne skrue ned for antallet af besøgende i hovedstaden.
Men afgiften rammer ikke kun København. Og det bekymrer de havnebyer i provinsen, der lever godt af netop den turisme, man i hovedstaden ønsker mindre af.
1,2 millioner kroner per anløb
Regnestykket er ikke svært at lave. Et skib med 6.000 gæster om bord vil med en afgift på 200 kroner per person stå over for en samlet regning på 1,2 millioner kroner for et enkelt anløb.
I byer som Skagen udgør krydstogtturismen en betydelig indtægtskilde for både havnen og de lokale erhvervsdrivende. En afgift, der er designet til at regulere forholdene i København, kan derfor gå hårdt ud over havnene i provinsen.
To forskellige problemer
Kernen i debatten er, at Københavns udfordringer med krydstogtturisme ikke er de samme som provinshavnenes. I København handler det om trængsel og et pres på byens livskvalitet. Det er reelle problemer, som det er legitimt at forsøge at løse med regulering.
Men i en havneby som Skagen er problemet det modsatte. Her lever man godt af krydstogtturismen. En ensartet national afgift tager ikke højde for denne forskel og risikerer at straffe de havne, der ikke har Københavns trængsler.
Behovet for en præcis løsning
Debatten peger på et klassisk dilemma i dansk lovgivning: Nationale regler, der er designet til at løse et storbyproblem, får utilsigtede konsekvenser for resten af landet. Det er ikke nødvendigvis et argument imod regulering af krydstogtturismen – men det er et argument for, at reguleringen bør være mere præcis og tage højde for forskellen mellem hovedstadens og provinshavnenes udfordringer.
