Ars Nova tager publikum med på en musikalsk julerejse gennem en række lande, der har en særlig plads i ensemblets hjerte. Undervejs gør koncerten holdt i England, Canada, Tyskland, Portugal, Holland, Irland, Frankrig, Sverige, Norge og Danmark.
Programmet byder på både mesterværker af nogle af musikhistoriens store komponister og arrangementer af traditionelle julesange fra de forskellige lande. Kristelig Dagblad har kaldt ensemblets præstation musikalsk formidabel og fremhæver, at få andre ensembler i Danmark mestrer den på samme niveau.




























































