Lillejuleaften kan du tage børnene med til en lille julesjov, hvor de selv får lov at være med. Jan spiller op til sang, klap, dans og masser af hop, og publikum er med hele vejen, når de skal gætte sangene.
Der bliver sunget velkendte julesange som Rudolf med den røde tud og Søren Banjomus, og repertoiret tager også fat i børnehits som Mariehønen Evigglad, Pippi Langstrømpe og Hjulene på bussen, samt Jans egne sange. På scenen optræder 10-20 udklædte figurer som julemænd, nisser, katte, mariehøns og flodheste, der hver især illustrerer en af sangene.







































































