Udstillingen Verden omkring os tager dig gennem omkring 200 års fotohistorie, fra 1840'erne og frem til 2023. Den viser, hvordan vi har skildret og forstået land og by gennem fotografiet, fra romantisk landskabsfotografi i 1800-tallet over industrialiseringens syn på byer og bygninger til nutidens klimaudfordringer.
Udstillingen rummer landskabsfotografi, arkitekturfotografi, konceptkunst, dokumentarfotografi og samtidsfotografi. Den henvender sig til historieinteresserede, samtidskunstelskere og naturvenner.
Medvirkende
- Tine Bek
- Nanna Debois Buhl
- Inuuteq Storch
- Pia Rönicke
- Emil Ryge
Udstillingen åbner også for nyerhvervelser i Det Kongelige Biblioteks samling af fotografer som disse fem, og den inviterer dig til at se verden gennem andres øjne og måske opdage nye perspektiver.


































































