Karina og Christian Fuhlendorff inviterer publikum med, når de optager deres podcast "Hr. & Fru Fuhlendorff - Bare Mellem Os" live foran et publikum.
Her vender parret hverdagen, parforholdet, familielivet og alt det midt imellem, med ærlighed, humor og de forskellige perspektiver, som kun et ægtepar kan have. Samtalerne foregår præcis, som de udfolder sig, så der er plads til både grin, uenigheder og overraskelser.




































































