Museets formidler tager dig med rundt i udstillingerne på en guidet omvisning. Det er en god måde at få et indblik i det, der hænger på væggene, med en person, der kender samlingen.
Omvisningen er gratis, og du behøver ikke at tilmelde dig. Den foregår den sidste søndag i hver måned, men udgår under udstillingsskift, hvor museet er lukket.


































































