Det Kgl. Bibliotek inviterer på rundvisning, hvor du kan få indblik i, hvad kulturarv er, og hvorfor den betyder noget både nu og fremover.
Turen går gennem bibliotekets nyeste del, den ikoniske bygning Den Sorte Diamant ved havnefronten, og gennem den ældre del med bygningerne Holm og Hansen. Undervejs får du indblik i arkitekturen, historien, kulturaktiviteterne og bibliotekets arbejde med at indsamle, bevare og formidle.
















































































