Karina og Christian Fuhlendorff inviterer publikum med til en liveoptagelse af deres podcast "Hr. & Fru Fuhlendorff - Bare Mellem Os". Her taler ægteparret om hverdagen, parforholdet, familielivet og alt det midt imellem.
Samtalerne foregår live foran publikum, uden filter, og med plads til både grin, uenigheder og overraskelser. Det er en chance for at komme bag kulisserne og opleve en hyggelig, ærlig og underholdende eftermiddag i godt selskab.






































































