Nordhus inviterer til langbordsmiddag, hvor gæsterne sidder side om side ved de lange borde og deler et måltid. Tanken er, at mad er et af de få fælles sprog, og at der opstår noget særligt, når man spiser sammen.
Kokkene serverer en grøn og farverig menu inspireret af køkkener fra hele verden. Retterne serveres family style og bygger på sæsonens råvarer, og der kan af og til være lidt kød eller fisk på bordet. Efter middagen kan man købe dessert og en kop kaffe fra en økologisk og bæredygtig nabo i Nordhavn.





















































