Selvforsvar handler om at kunne reagere i pressede situationer med de muligheder, man har. Her træner du at handle mere rationelt, når instinkterne tager over.
Holdet er inkluderende og møder deltagerne, hvor de er rent niveaumæssigt. Har du trænet selvforsvar i årevis eller aldrig prøvet det før, er du velkommen. Undervisningen fokuserer på kamp og teknikker som spark, slag, låse og kast, og der er plads til leg og god stemning undervejs.























































