Julestemning for de mindste: Sandra Skov Fallesen, der leder babysalmesang i Kristkirken, står for den musikalske stund, hvor små børn og deres voksne synger og bruger enkle rekvisitter sammen. Det er en tryg og rolig oplevelse i kirkens smukke rum, hvor sanserne vækkes, og du ikke behøver at være god til at synge.
Præst Maria Kynne deltager og holder en kort refleksion til de voksne. Bagefter er der kaffe og croissant, og Britta Sjøholm, der har været sundhedsplejerske på Vesterbro i mange år, er til stede og svarer gerne på spørgsmål inden for sit fagområde.




































































