Har du lyst til at klæde dig ud, spille teater og blive bedre til at optræde for andre? Her får du en masse sjove oplevelser sammen med andre børn på din alder, og du bliver en del af et hold, hvor samarbejde og sammenhold er i centrum.
Der laves dramaøvelser og små dramastykker, som bliver vist til kirkens familiegudstjenester. Undervejs styrker du din stemme og dit kropssprog, og din selvtillid kan vokse med.










































































