Kaste Gruppen er et kasthold for dig, der vil kaste længere og blive bedre, og som samtidig har lyst til et stærkt fællesskab. Holdet passer både til dem, der træner seriøst og vil udvikle deres resultater, og til dem, der bare elsker at træne og have det sjovt sammen med et godt hold.
Der trænes i alle kastdiscipliner: kuglestød, spydkast, diskoskast, hammerkast og vægtkast. Træningen tilpasses den enkelte, så både begyndere og erfarne atleter kan udvikle sig. Holdet byder også på styrketræning og sociale aktiviteter med tid til hygge og grin, samt en forårstræningslejr og en hyggelig hyttetur om efteråret.















































