Ved denne guidede fælleslæsning på Rødovre Bibliotek får du en anderledes læseoplevelse. Bibliotekets læseguider, Helle og Kirstine, står for højtlæsningen af noveller, digte eller uddrag fra romaner.
Undervejs holder læseguiden pauser, hvor deltagerne taler om de tanker og følelser, litteraturen vækker. Du behøver ingen forberedelse eller forudsætninger, bare kom som du er og nyd en kop kaffe i fællesskab omkring litteraturen.
Helle optræder også ved andre kommende litteraturarrangementer på bibliotekerne i Hvidovre og Rødovre-området, blandt andet Litteraturbanko: Krimier og DR Romanklub.
































































