Aroldo Strack, tidligere landsholdstræner i futsal og med en brasiliansk baggrund, der giver futsal en central plads, står for denne træning for børn i U7-alderen. Træningen er gratis og henvender sig både til børn, der vil dyrke futsal, og til fodboldspillere, der vil forbedre deres tekniske færdigheder og beslutningsevne i højt tempo.
Der trænes indendørs i mindre grupper, opdelt efter alder og det enkelte barns færdigheder. Fokus er på boldfærdigheder gennem mange gentagelser og høj intensitet. Træningen bruger specialdesignede børnefutsalbolde, som Aroldo Strack har udviklet sammen med Select.


















































































