Et spejderhold for drenge og piger i 3. og 4. klasse, hvor målet er friluftsliv, leg og gode venskaber. Holdet har lige nu 18 medlemmer, og nye børn er altid velkomne.
Aktiviteterne foregår helst udendørs. Der bliver lavet bål og bålmad, snittet med kniv, leget, løst udfordringer og taget på ture, og holdet deltager også i sommerlejr. Lederne er både voksne og unge.













































































