Kom og mærk julestemningen på biblioteket, hvor der synges julesange og læses højt for hele familien. Kirkemusiker Nikolaj og kulturmedarbejder Marianne fra Pederstrup Sogn spiller op til kendte julesange, som alle kan synge med på.
Undervejs læser bibliotekar Louise en stemningsfuld julefortælling højt, så der er plads til nærvær, fællesskab og en lille julemagisk eftertanke. Arrangementet er for både børn og voksne, og alle er velkomne, uanset alder.


























































