Her inviteres du og din baby til babysalmesang i Virum Kirke, hvor I kan synge, bevæge jer og opleve musikken i et roligt og intimt kirkerum.
Der synges salmer og sange, der danses, og der bruges enkle rekvisitter. Aktiviteterne stimulerer sanserne med lyd, bevægelse og nærvær, og de skal støtte udviklingen af lytteevne, koncentration og nysgerrighed. Der kræves ingen forudsætninger, og det vigtigste er din stemme, uanset hvor godt du synes, du synger.
Efter sangstunden er der tid til hygge med kaffe, te, frugt og snak med de andre forældre.
































