Kurset er for dig, der allerede kender det grundlæggende i ChatGPT og gerne vil bruge værktøjet mere præcist, effektivt og kreativt, både i hverdagen og på arbejdet. Du lærer avanceret prompting, så svarene bliver mere præcise og brugbare, og hvordan ChatGPT kan arbejde i roller og følge faste instruktioner.
Du bygger også din egen skræddersyede ChatGPT-assistent (Custom GPT) og arbejder med længere opgaver, struktur og gentagelige workflows. Derudover får du en introduktion til værktøjer som SORA til tekst-til-video og Canva til design, præsentationer og billeder med AI, samt eksempler på, hvordan flere AI-værktøjer kan bruges sammen.
Undervisningen er praktisk og hands-on med korte oplæg, fælles eksempler og øvelser, hvor du selv arbejder med værktøjerne. Underviser Anita Vibsig Niclasen er forsker og underviser med baggrund i humanbiologi og bruger ChatGPT dagligt.
















































