Curling for 60+ er et motionstilbud, hvor du kan prøve curling uden at skulle glide ned i den traditionelle slide-position. Her spilles stick-curling, hvor reglerne er de samme, men du skubber stenen afsted med en stav, der har et lille greb for enden, så stenen kan få rotation.
Det eneste, du skal kunne, er at holde balancen, når du går uden støtte. Til gengæld er der plads til alle, også dem der bevæger sig på den ene fod. Eventet er en gratis prøvetræning, og det arrangeres af Gentofte Curling Club.


















































