Lær at lave autentiske kinesiske dumplings i en praktisk workshop med Haibo Cornow, der er født og opvokset i Kina og har boet i Danmark i over 20 år. Hun underviser i madlavning og kinesisk madkultur og lægger vægt på både mad og livsstil.
Du lærer at lave dumplingdej og at pakke dumplings rigtigt. Undervejs præsenteres forskellige regionale stilarter og fyldninger, du kan bruge derhjemme. Der gennemgås også forskellige tilberedningsmetoder som kogning, stegning og dampning, og du lærer at fryse dumplings, så du kan nyde dem senere.
Haibo underviser også i det plantebaserede kinesiske køkken i Aftenskolernes Hus i november 2026.


































