Et forløb med dans, leg og fantasi for de yngste. Børnene og de voksne bevæger sig sammen, og naturen er inspirationen: man kan flyve som fugle, danse som vinden eller hoppe som små dyr.
Hvert af de fem møder har sit eget tema fra naturens verden. Der veksles mellem fantasifulde bevægelser, små genkendelige lege og fri dans, så både børn og voksne kan udforske kroppen og finde egne trin. Det er særligt for familier på barsel og hjemmepassere, der gerne vil møde andre familier. Man behøver ikke kunne danse.















































