Ballerup-Skovlunde Fodbold inviterer drenge i alderen 10-11 år til gratis fodboldtræning for begyndere. Klubben har i over 50 år haft børnefodbold på programmet, og nu vil de gerne få flere spillere med.
Træningen foregår på boldbanerne i Ballerup Idrætspark. Her er der plads til alle, uanset niveau, og fokus er på at fodbold skal være sjovt. Når du møder op, tager en kontaktperson imod dig og viser vej.























































