Håndbold Mini i Travbanehallen er et tilbud til børn mellem 5 og 6 år, der har lyst til at prøve håndbold, have det sjovt og være en del af et fællesskab. Tårnby Håndbold Klub lægger vægt på håndboldglæde, fællesskab og udvikling.
Til træningen leges der med bolde, og gennem legene trænes de grundlæggende håndboldfærdigheder. Forældrene er med på gulvet sammen med børnene og deltager aktivt. Holdet kan i løbet af året tilbyde deltagelse i stævner, som er helt frivilligt, og hvor fokus er på en god oplevelse for alle børn.















































