Med koncertforedraget Forklædt som voksen 40 år markeres 40-året for et af Kim Larsens mest folkekære album fra 1986. Lasse Helvig tager publikum med tilbage til midt-80'erne, hvor Kim Larsen og Bellami satte nye standarder for dansk pop/rock.
Aftenen er en blanding af spillet musik og fortællinger om albummets sange og historien bag dem, med fokus på både klassikerne og den mere eftertænksomme Kim Larsen, man møder på pladen. Der lægges op til fællessang og genhør med musikken.








































