Den nordirske hiphoptrio Kneecap vender tilbage til Danmark med et show i K.B. Hallen, efter en eksplosiv koncert på Roskilde Festival. Det er gruppens største danske indendørskoncert til dato.
Med albummet FENIAN, der udkom 1. maj, udvider Mo Chara, Móglaí Bap og DJ Próvaí deres lydunivers med nye musikalske afstikkere, uden at miste den kompromisløse energi. Deres musik blander rave, rap, humor og raseri, og de bruger det irske sprog og skarp samfundssatire som fundament. Kneecap er blevet et globalt kultfænomen, og live er de kendt for en rå og frygtløs energi.































