Aftenen starter med en omvisning i udstillingen "Lyksagelige stunder i naturen", hvor en kunsthistoriker guider dig rundt og peger på detaljer, du måske ikke ser ved første øjekast. Udstillingen blander samtidskunst, folklore og naturvidenskabelige illustrationer og handler om nysgerrighed og om naturen lige uden for døren.
Bagefter venter en to-retters middag i caféen. Menuen tager udgangspunkt i svampe, med blandt andet svampekonsommé og svampefarseret kylling. Udstillingen tager sit udgangspunkt i Theodor Holmskjolds svampebog fra 1790, og kuratorerne er arkitektduoen Mentze Ottenstein, som også stod bag udstillingen om flet.












































