Fodboldfitness for kvinder er et træningstilbud for kvinder mellem 25 og 65 år, der har lyst til at mødes på fodboldbanen til træning og socialt samvær. Det handler om at lære øvelserne, både med og uden bold, i et hyggeligt og grinende fællesskab.
Træningen består af løb, styrkeøvelser, boldøvelser og spil. Der er ingen konkurrence eller faste kampe, så man deltager i de træninger, man har tid til.












































































