Amager Demons inviterer børn og unge til træning i amerikansk fodbold. Holdet lægger stor vægt på leg, bevægelse og det gode fællesskab, og selv om sporten er i fokus, er glæden ved at dyrke sport det vigtigste.
Træningen starter med opvarmning og grundlæggende motoriske øvelser, hvor balance og kropsstyrke trænes. Alle spillere øver sig på alle positioner, og der arbejdes med de grundlæggende teknikker, særligt korrekt tackleteknik og sikkerhed. Konkurrencen og de taktiske elementer introduceres gradvist.
























































