Dansevorstillingen tager udgangspunkt i en stor gengivelse af et Kvium-værk, som præsenteres på scenen. En danser ankommer klædt som publikum, betragter værket og klæder sig langsomt om, til han eller hun fuldstændig ligner figuren og indtager samme positur som på billedet. Herefter begynder figuren at bevæge sig.
Forestillingen bygger videre med en række solo-scener, hvor hver figur som det var træder ud af lærredet. Nogle af figurerne mødes undervejs, men det lover ikke harmoni. Koreograf er Palle Granhøj, og medvirkende er Sofia Pintzou, Marius Pinigis, Mikolaj Karczewski, Palle Granhøj, Anne Eisensee, Thierry Boisdon, Dalia Dedinskaite, Gleb Pysniak og Darius Berulis.





































