Kunstig intelligens er blevet en del af hverdagen, og den ændrer måden, vi lærer på. I denne samtale undersøger to eksperter, hvilke konsekvenser det får for elever, lærere og uddannelsesinstitutioner, og hvilke kompetencer vi får brug for, når information altid er lige ved hånden.
Birgitte Vedersø er tidligere gymnasierektor og arbejder med rådgivning og uddannelsesledelse. Hun har tidligere været formand for regeringens ekspertgruppe om ChatGPT og eksamen. Steen Nepper Larsen er lektor ved DPU og anmelder og kritiker blandt andet ved Information, og han har skrevet om uddannelse, pædagogik og dannelse. Samtalen modereres af redaktør Janus Lauritsen, og der er god tid til spørgsmål og debat med publikum.





































