Frivillige lektiehjælpere hjælper børn og voksne under uddannelse med deres lektier, opgaver og lignende. Mange af hjælperne er pensionerede lærere, så der er god erfaring i rummet.
Du behøver ikke booke på forhånd, bare kom forbi. Er du i tvivl om, hvordan lektiehjælpen kan hjælpe dig, er du velkommen til at tale med en af hjælperne. Både børn og voksne under uddannelse er velkomne, uanset hvor du bor. Forældre er også velkomne til at komme med deres barn første gang for at møde lektiehjælperne.


























