Børneyoga i Jernbanebyen IF er en yogatime for børn, der er bygget op om leg, sang og historier frem for voksenyogaens mere stille form. Der laves yogastillinger, men det er bevægelsen og fantasien, der står i centrum.
Timen kan indeholde et tema, en navneleg, en historie, partner- og gruppeøvelser, åndedrætsøvelser og afslapning. Børnene træner muskler, balance og kropsbevidsthed, og øvelserne kan hjælpe dem med at fokusere og finde ro. Der er ingen konkurrence om at være den stærkeste eller hurtigste.










































