Ingrid fra kirke- og kulturteamet læser op af en af de mange gode historier fra Bibelen, når familien mødes i Risbjerg Kirke til en rolig aftenstund for børn og voksne.
Gulvet foran alteret er indrettet som en hyggekrog med bløde tæpper, puder og bamser. Ingrid tænder fortællerlyset, og undervejs lærer deltagerne en salme at kende. Fra orglet lyder rolig aftenmusik. Det hele er tiltænkt alle, store som små, der holder af gode historier.
Efter arrangementet er der pizza og saftevand i sideskibet, så man kan blive og snakke lidt.

































