Mit Teater opfører en sjov og poetisk juleforestilling for små børn. Lotte er flyttet på landet sammen med sin mor, efter at de har arvet et hus efter Lottes oldefar. Mens mor har travlt med at gøre rent, keder Lotte sig, og bamsen Sangersøren bliver hendes eneste legekammerat.
Så finder Lotte en støvet gammel rejsekuffert, som oldefaren har efterladt til hende. I kufferten bor en nisse, og det er her eventyret for alvor begynder.














































